Skal jeg acceptere aftalen?

De sidste 14 dage har jeg dagligt modtaget mindst en email, hvor jeg skal acceptere nye betingelser i forbindelse med GDPR.

Det er sket flere gange, at jeg ikke kan huske afsenderen, eller slet ikke mindes den service/hjemmeside, jeg engang har oprettet en konto hos.

Så blot at acceptere de nye betingelser, når jeg ikke engang kan huske, hvorfor eller hvornår jeg tilmeldte mig denne service, synes jeg virker dumt. Jeg vælger derfor, at bruge den smule ekstra tid det tager, at finde ud af hvad de egentlig tilbyder.

Jeg tror ikke, at jeg vil acceptere den nye aftale.

Hvis ikke jeg kan huske servicen, er den måske heller ikke så vigtig. Men så bør jeg slet ikke acceptere den, men derimod besøge hjemmesiden, og finde ud af servicen.

I 9 ud 10 tilfælde vælger jeg at logge ind. Husk jeg bruger 1Password, så jeg har altid de mange forskellige brugernavne og passwords lige ved hånden.

Efter indlogning forsøger jeg at finde “delete account”. Det er sjældent nemt!  I nogle tilfælde er jeg nødt til at skrive til deres support, og få dem til at slette konto’en. Husk at bede dem bekræfte af konto’en er slettet.

Har jeg mon givet glemte services adgang til data?

Mange services ønsker adgang til f.eks. Dropbox, OneDrive, Google drive med mere.

Så en god ide er også ind imellem at gå ind på disse konti, og checke om der er services, som må skrive eller læse i nogle af de førnævnte applikationer

Jeg har selv fundet services, hvor jeg havde glemt, at de havde adgang til nogle af mine data. I disse GDPR tider er det bestemt ikke OK.

3 gode råd:

  1. Overvej når du skal godkende en ny aftale, om den stadig er aktuel for dig.
  2. Hvis ikke, så besøg hjemmesiden og slet din konto.
  3. Check de services du bruger, og se om der er applikationer, som ikke længere bør have adgang

Links til check af 3. parts adgang til DINE DATA:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.